Du er her:  Velkommen arrow Individuelle samtaler
Velkommen
Tilknyttede skoler
Henvisningsskema
Personale / kontakt
Individuelle samtaler
Klasserumsintervention
Kurser / konferencer
Hjælp til selvhjælp
Nyttige Links
Om NetOpNu
Kontakt
Individuelle samtaler PDF Udskriv

Henvisningsårsagerne til NetOpNu er mangfoldige og strækker sig lige fra psykologiske (personlige, sociale og/eller faglige) til de mere psykiatrinære problemstillinger. Ofte er der tale om en blanding af flere bevæggrunde på én og samme tid. Formålet med individuelle psykologsamtaler er at hjælpe de elever, der mistrives af ovenstående årsager, til at få det bedre og dermed forebygge, at deres problemer bliver til kroniske lidelser. Ved at sætte ind med en tidlig indsats på skolen tilstræber vi at:


1.   Få eleven igennem den aktuelle ungdomsuddannelse med størst muligt    
      personligt og fagligt udbytte. Alternativt, hvis eleven er 
      forkert placeret rent uddannelsesmæssigt, at hjælpe eleven i gang med et
      mere konstruktivt uddannelses-forløb i andet regi.
2.   Undgå at klientgøre/sygeliggøre elever ved så vidt muligt at fastholde dem
      i deres eget miljø.


NetOpNu tilbyder individuelle samtaleforløb af max 10 gange 1- 1½ times varighed. Der kan dog indimellem være brug for at følge eleven over længere tid, hvorefter han/hun genhenvises ved næste skoleår. Det er studievejlederne eller skolelederen på den pågældende uddannelsesinstitution, der har henvisningsret. Ofte har eleven talt med sin kontaktlærer eller en anden fortrolig lærer om sin problemstilling, hvilket danner grundlag for samtalen med studievejlederen, der herefter vurderer hvorvidt, der skal henvises videre til psykolog. Eleven kan også henvende sig direkte til enten studievejlederen eller skolelederen.


Psykologsamtalerne finder fortrinsvis sted på skolen og enkelte gange i den unges eget hjem, især hvis familien inddrages direkte i samtaleforløbet. Psykologerne gør brug af flere forskellige psykologiske redskaber i samtalen. Disse er forankret i bl.a. kognitiv, selvpsykologisk, psykodynamisk og eksistentiel teori. Men først og fremmest drejer det sig om at få skabt en god og bæredygtig kontakt til den unge som afsæt for, at der kan finde positive forandringer sted. Vi giver os til til at lytte til den unge og arbejder meget med den enkeltes livsfortælling og de livstemaer, der frem-kommer i samtalen, for herigennem at hjælpe eleven til større forståelse for egne handlinger og for at finde nye og mere konstruktive veje at gå. Samtalerne er under-lagt tavshedspligt. Psykologen spørger dog indimellem eleven om tilladelse til at drøfte et givent emne med fx en lærer/studievejleder/forælder, m.m., hvis psykologen anser dette for at være givtigt for elevens situation. Der kan også være tale om forhold af en sådan karakter, at psykologens indberetningspligt bliver aktuel. Eleven skal, hvis han/hun er under 18 år, have mundtligt samtykke fra forældremyndigheds-indehaver til at følge et samtaleforløb i NetOpNu regi.


NetOpNu samarbejder med alle ungdomsuddannelserne i Sønderjylland, UU, de praktiserende læger, Rådgivningscentre og misbrugskonsulenter, de kommunale socialforvaltninger samt Augustenborg Sygehus (ungepsyk., distriktpsyk., voksen-psyk., tidlig interventionsteam (TIT), m.fl.


Psykologerne ved NetOpNu, maj 2006.